Her hos os i Børnehuset Det Blå Univers er vi stolte af vores mad- og måltidspædagogik, som vi har udarbejdet sammen med Meyer's Madhus

DET GODE MADLIV I DET BLÅ UNIVERS

Hos os bliver måltiderne prioriteret højt. Vi ønsker at gøre det til et højdepunkt på dagen, hvor børnene får velsmagende, varieret, økologisk og klimavenlig mad, der kan understøtte udviklingen af børnenes madmod og madglæde. Vi arbejder med at skabe ro, tryghed, god stemning og hyggelige samtaler. Vi er rollemodeller ved bordet og støtter børnene i at udvikle selvhjulpenhed bl.a. ved at involvere børnene i arbejdet før, under og efter måltidet.

Denne mad- & måltidspolitik er udarbejdet på tværs af faggrupperne i huset. Som en del af udviklingen har vi haft faglige drøftelser på tværs af personalegruppen. For at sikre et løbende, reflekteret arbejde med maden og måltiderne, drøftes mad- og måltidspolitikken på et personalemøde en gang årligt.

Herudover holder madudvalget møde en gang om måneden. Kommentarer og forslag til maden fra stuerne er altid velkomne og vil blive brugt i arbejde med maden ved behov.

MADEN

Børn indtager op imod 70 % af deres energi, mens de er i daginstitution. Vi gør os derfor umage for at lave velsmagende, sund, klimavenlig og økologisk børnemad hver dag.

Børn udvikler deres smag, madglæde og madmod i de år de går i daginstitution. Vi ser det som en af vores opgaver at understøtte, at børnene udvikler lyst og glæde ved at spise god, varieret og sund mad hos os. Dette er vigtigt, da børns madvaner følger dem ind i voksenlivet.

Vi serverer mad som følger Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger for børnemad, samt Københavns Kommunes Pejlemærker for klimavenlig og sund mad.

Børn med allergi over for mælk og æg, kan tilbydes mad uden mælk og æg i institutionen. Det kræver lægeerklæring fra speciallæge. Børn med andre allergier må medbringe egen mad og kan blive fritaget for forældrebetalingen til frokost. Kulturelle og religiøse hensyn imødekommes, og der tilbydes vegetarmad. 

Vegansk mad er plantebaseret, dvs. mad uden fisk, kød, æg og mælkeprodukter. Ifølge Fødevarestyrelsen kan det ikke anbefales, at børn i daginstitutionsalderen spiser vegansk. Daginstitutionernes madordning skal ifølge dagtilbudsloven leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Forældre må gerne tage en vegansk madpakke med til deres barn, men de kan ikke blive fritaget for betaling for frokost.

Vi arbejder ud fra følgende principper i køkkenet:

Økologi, klima og madspild

• Vi har Det Økologiske Spisemærke i guld, og træffer bevidste valg, når vi tilvælger konventionelle råvarer som ex danske æbler, ærter og jordbær.
• Vi minimerer brugen af kød, særligt det røde kød fra okse, kalv og lam og arbejder med menuplanlægningen ud fra Pejlemærkerne for sund og klimavenlig mad.
• Vi arbejder aktivt med madspild, da madspild er klimabelastende og dyrt. Vi genbruger ugens rester løbende til eftermiddagsmad, den efterfølgende dag eller fryser ned til senere brug.
• Vi serverer ny mad i mindre portioner til børnene i følgeskab med nogle velkendte indslag. Kan de lide den nye mad laver vi mere næste gang. På den måde undgår vi også madspild.

Råvarekvalitet

• Vi laver maden af friske råvarer af høj kvalitet og undgår så vidt muligt præfabrikata.
• Vi bruger frosne varer med omtanke.
• Vi bager selv vores franskbrød og boller, sylter sæsonens grøntsager og frugter når det giver mening og laver så vidt muligt vores egen pålæg.

Sæson

• Vi laver vores menuplanlægning ud fra sæsonens råvarer, så børnene kan opleve årets gang på tallerkenen.
• Hver tredje måned har vi en sæson-fokusråvare. Børnene bliver præsenteret for råvaren flere gange i løbet af måneden, både i maden, tilberedt og udskåret på forskellige måder og ved at arbejde pædagogisk med dem. Det kan være asparges og rabarber i foråret, bær og kartofler om sommeren og æbler og græskar i efteråret.

Sanseoplevelser

• Vi smager al mad grundigt til med surt, sødt, salt og bittert, og sørger for umami i maden. Balancen mellem de fem grundsmage er afgørende for om maden smager godt – også det salte og søde.
• Vi bruger ofte friske krydderurter til at give maden sanselighed og smag.
• Vi arbejder aktivt med madens udseende og konsistenser, for at gøre vores måltider til sanseoplevelser hver dag.
• Vi sørger for at der er toppings med som tilbehør, så børnene selv kan præge maden.

Menuplanlægning

Ugens menu er bygget op med et forskelligt tema hver dag. På den måde sikrer vi både forudsigelighed og variation til glæde for både børn og voksne. I temauger eller lignende kan vi ændre på strukturen:

Mandag: Rugbrødsdag                                         

Tirsdag: Kød- eller bælgfrugtsdag                                                                              

Onsdag: Rugbrødsdag

Torsdag: Suppedag                  

Fredag:  Fiskedag                      

Eftermiddags- og formiddagsmåltidet er indtænkt i ugens menu, så variation og ernæring tilpasses over hele dagen. Rester bliver oftest brugt i de små mellemmåltider.

De daglige måltider 

Vi serverer hver dag morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og et sent eftermiddagsmåltid.

• Der tilbydes morgenmad indtil kl. 7.30.
• Vi spiser formiddagsmad kl. 9.00.
• Vi sørger for, at der er god tid til frokosten og spiser hver dag fra kl. 11.00-11.45.
• 14.00 serverer vi eftermiddagsmad.
• Til de børn, der hentes sent, serverer vi en let snack kl. 16.30.

Sukker

Vi vil gerne begrænse børnenes sukkerindtag, så det er forældrene, der har overblikket og ansvaret for, hvor meget sukker deres barn får.

• Sukker bruges velovervejet i køkkenet som krydderi i forbindelse med tilsmagning eller i syltning.
• Der serveres ikke sukker til morgenmaden, og der bruges ikke sukkerholdigt pålæg som chokolade og syltetøj.
• Der serveres ikke slik, kage, is, saftevand og sodavand. Heller ikke til fødselsdage.

Der kan være undtagelser ved særlige lejligheder:

• Jul hvor børnene kan få æbleskiver med syltetøj, risengrød med kanelsukker, pebernødder eller lignende.
• Fastelavn hvor der serveres fastelavnsboller med farvet glasur.
• Ind imellem når det har et pædagogisk formål og børnene deltager aktivt, bager vi, laver marmelade af sæsonens frugter og bær, hyldeblomstsaft eller lignende.

Fødselsdage:

Det er altid dejligt, når forældrene ønsker at tage noget med og bidrage til festen, når barnet fejrer fødselsdag i institutionen. I løbet af året er der mange fødselsdage, og vi ønsker derfor at fødselsdagene markeres på anden vis end ved søde sager. Alternativer til søde sager er eksempelvis:

• Frisk frugt eller grøntsager anrettet på en festlig måde
• Kardemommeboller bagt sammen som en mand eller kone med flag
• Tørret frugt
• Pindemadder med frugt og grønt
• Bananpandekager uden tilsat sukker
• Æblesnegle

I stedet for mad kan forældrene også tage en lille ting med til børnene. Eller finde på en leg/aktivitet, som personalet kan inddrage i fejringen, fx kan børnene i fællesskab lave en fin fødselsdagskrone til fødselsdagsbarnet.

PÆDAGOGIKKEN I MÅLTIDET

Det pædagogiske måltid

Som voksne er vi bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene – også i forbindelse med måltiderne. Vi spiser derfor altid et pædagogiske måltid sammen med børnene, hvor vi indtænker vores pædagogik.

Nedenfor er en række punkter som beskriver vores tanker om det gode pædagogiske måltid. Da vi er en integreret institution med stor aldersforskel fra de mindste til de største, tilpasser vi naturligvis punkterne til hvad børnene kan i deres specifikke aldersgruppe.

• Vi ved at stemningen ved måltidet ofte er afgørende for om børnene vil spise maden. Derfor prøver vi allerede inden vi henter mad at bygge en forventningsglæde.

• Vi ved, hvad der er på menuen og hvilke råvarer, der er i maden. Kender vi ikke råvarerne, slå vi det gerne op og læser om det med børnene.

• Vi har også laminerede billeder af et større antal råvarer liggende på stuen, hvor vi kan finde dagens råvarer og tale om med børnene.

• Vi ser os selv som værter ved måltidet og sørger for at der er en hyggelig samtale omkring bordet, hvor alle bliver hørt – vi øver os især på 5-turstagning med de største.

• Vi hjælper børnene til at sætte ord på den mad, de spiser og taler med dem om madens smage og konsistens – Vi kan f.eks. tale om de har spist lignende mad før, enten her i institutionen eller derhjemme.

• Vi lærer børnene at være en del af et fællesskab omkring bordet ved at være en god og hjælpsom ven, der rækker maden videre og spørger pænt om skåle, vandkander osv.

• Som rollemodeller er vi bevidste om at snakke positivt om maden. Vi kan godt være ærlige og sige hvis der er noget vi ikke er så vilde med, men vi gør det på en pæn måde, og kun i kombination med at vi taler resten af maden op og fokuserer på de andre ting vi godt kan lide. På den måde opfordrer vi dem til at smage, og samtidig hjælper vi børnene med at udvikle et sprog om deres smag og lyst.

• Vi undgår forstyrrende gøremål under måltidet ved at være godt forberedte og sætter inden måltidet en seddel på døren med `Vi spiser`.

• Vi er bevidste om, at udvikling af smag og madmod er en proces, hvor børn skal danne gode erfaringer, og at det kan være okay at dufte eller røre ved maden til en start.

Rammerne for måltidet

Med måltiderne ønsker vi at skabe nærvær, ro og tid til at nyde maden og have gode samtaler. Vi mener, at rammerne er vigtige for at have hyggelige børnemåltider hver dag.

• Vi har gerne en rolig stund op til måltidet. Vi runder formiddagens aktiviteter af og falder ned f.eks. ved at læse en bog, synge en sang eller lege en leg, så vi er klar til at sidde sammen om bordet. Lige inden vi går i gang med at spise, siger vi vores madremse og siger værsgo.

• Vi sørger for, at der er ryddet pænt op og at der er luftet ud.

• En gang i mellem gør vi noget ekstra eller anderledes ud af måltidet, hvor vi f.eks. laver picnic på stuen med hjemmesmurte madpakker, folder en stor grøn dug ud man kan sidde på og tænder en lyskæde

• Vi sørger for, at de voksnes roller omkring måltidet er fordelt på forhånd, så alle kender deres ansvarsområder før, under og efter måltidet.

• Vi har en dagens hjælper, som kan være med til at hente maden, dække op og præsentere maden for de andre.

• Vi spiser som udgangspunkt i små spisegrupper og børnene har faste pladser. På den måde skaber vi ro og forudsigelighed om måltidet.

• Vi sørger for, at der er tid og ro til at alle børn kan nå at spise færdig – også de børn som er længst tid om at spise. Vi forsøger at holde børnene ved bordet og blive i det gode fællesskab som et måltid kan være. På nogle stuer har vi aftalte faste stillezoner til de børn, som er hurtigst færdige, hvor de f.eks. kan læse i en bog eller lave et puslespil.

• Vi er dog som nævnt opmærksomme på, at det til hver en tid er rart at sidde ved bordet og spise sin mad og opfordrer børn der er færdige til at blive siddende i måltidsfællesskabet.

• Når vi er færdige, går dagens hjælper og en voksen tilbage med madvognen i køkkenet og siger tak for mad.

• Vi sørger for, at servicen passer til børnenes alder, så de selv kan tage maden, sende rundt og hælde vand op i glasset.

• Vi bruger de praktiske opgaver før, under og efter måltidet til at udvikle børnenes selvhjulpenhed, fordi det skaber selvstændighed og mod. Eksempler på praktiske opgaver kan ses nedenfor.

PÆDAGOGISKE AKTIVITETER MED MADEN

Vores ambition er at tænke maden ind i det pædagogiske arbejde, hvor det er muligt. At forstå hvor maden kommer fra, være med til at tilberede og servere den, udvikler børnenes smag, madmod og nysgerrighed.

• De større børn er med til at lave eftermiddagsmad i faste uger i løbet af året.
• Vi arrangerer bagedage med grupper af børn jævnligt og bager til eftermiddagsmåltidet hver torsdag.
• Vi laver pædagogiske madaktiviteter, som er lagt ind i vores årshjul – det kan være blåmuslinger over bål i januar, dyrkning af krydderurter i vindueskarmen i april, besøg i jordbærplantage i juni, sanketur hvor vi plukker hyldebær til saft i september, græskar udskæring og græskarsuppe i oktober og pebernøddebagning, hvor vi dufter til og knuser hele krydderier, til jul.